I mine kombinerede sessioner forener jeg terapeutiske samtaler med yin yoga øvelser for at skabe en balanceret og helhedsorienteret tilgang til mental og fysisk velvære. Ved at kombinere terapiens indsigt med yogaens kropslige og mindfulde elementer får du mulighed for at arbejde på både tanke- og kropsniveauet. Med yin yogaens blide bevægelser og åndedrætsøvelser, kommer du i kontakt med din krop og dit sind på en måde, som understøtter de terapeutiske redskaber, du lærer undervejs.
Disse sessioner er særligt effektive for dig, der ønsker at arbejde dybere med stress, angst eller uro, eller blot har brug for en rolig og helhedsorienteret tilgang til din personlige udvikling. Terapien skaber en forståelse og indsigt i dine tanker og mønstre, mens yogaen hjælper dig med at finde ro og jordforbindelse, så du lettere kan tage de nye indsigter med videre i hverdagen.